Foreningens historie

Huset som var ramme og Uggerby Husflid Skole, frem til 2016.

Uggerby Husflids historie

 

Ivar Mørch.

Født 18. November 1900 Skeen, Uggerby, død 7. December 1986 Vadet, Tversted, begravet 1986 i Tversted. gift nov 1929 med Marie, født 1896 Vadet, Tversted, død 1984 samme sted.


Efter at de var gift overtog de Marie's hjem "Vadet" i 1929, hvor de boede til 1956, og Ivar virkede her som tømrer, snedker og murer (og tusindkunstner). Han blev oplært hos sin fader ligesom sine brødre. Han var meget kreativ og lavede mange kunstneriske ting, bl.a. udskæringer i træ figurer og mange drejede træfigurer og brugsting.


Herefter flyttede de til byen (Tversted Kirkeby). De måtte aflyse deres guld bryllup på grund af sygdom.

På et privat håndværker museum i Bindslev (Jens Jakobsen) er følgende håndværker materiel udstillet: Skomager, saddelmager, bogbinder, skrædder, murer, smedie, Tømrer, landmand, slagter, købmand samt en typisk møbleret stue med køkken fra tiden.

Ivar har testamenteret meget værktøj samt en del af det træarbejde han har lavet. Materialet fra Ivar er mærket med et logo [M] med et [I] i midten.

Der er bl.a. leveret drejeværktøj, murerværktøj og tømrer værktøj, (en del heraf stammer fra faderens værksted i Tolstrup), samt en del beskrivelser af hans ide'er om instrumenter og maskiner som man først fandt ud af i nutiden (1995) - så det må siges at Ivar var utrolig kreativ og forud for sin tid.

Fra avis udklip af 14. April 1951 vedr. Uggerby Husflidsskole ses følgende udsnit af artiklen:


"Saa opstod Tanken, at stifte en Husflidsforening i Uggerby, og allerede kort Tid efter, 11. Novbr. 1926 kunde undervisningen begynde med Lars Krage, Tolstrup, og Ivar Mørck, V. Tversted, som Lærere."

 I 1945 købtes en tyskerbarak for 300 kr.

I 1959 blev der bygget en fløj til. 

I 2013 er der ca. 90 voksenelever, der får 3 timers undervisning om ugen, i trædrejning og andet ræarbejde.

 Der lægges vægt på kammeratskab i skolen og undervisningen.

 Gennem de sidste mange år har der været holdt udstilling, af elevarbejder, i Borgernes Hus palmesøndag.

I 2015 blev der bekymring for huset og dets tilstand, det kunne ikke leve op til Myndighedernes krav om Brandsikring og indeklima.

Bestyrelsen arbejdede på at finde en løsning på rammerne for den fremtidige Uggerby Husflid Skole, efter flere overvejelser, blev det besluttet at være en del af Aktivitetshuset Solhjem, i Bjergby, som nogle ildsjæle fik samlet penge til indkøb af, November 2015 overtog Uggerby Husflid stue etagen i østfløjen, hvorefter ombygningen begyndte.

Vi fik en strålende modtagelse, og stor hjælp især med ombygningen, til hobbyrum og trædrejeværksted.

En stor del af hjælpen kom fra ”De Grå Mænd”, som er en gruppe på 20-30 fortrinsvis pensionerede håndværkere, der mødes hver onsdag for at hygge sig og arbejde med projekter, der er til gavn for landsbyen, skolen, børnehaven, stisystemet og altså også Aktivitetshuset Solhjem.

Efter hårdt arbejde, og en tom pengekasse, kunne Uggerby Husflid, flytte i de nye lokaler på Aktivitetshuset Solhjem, i Uge 8, 2016.

Det blev en stor omvæltning for alle, men alle var glade for de nye og lyse lokaler.

2017 året hvor der for alvor, kom flere aktiviteter, i lokalerne.

Der blev arrangeret flere trædrejnings kurser, "Kniplepigerne" blev til meget mere, der blev strikket, hæklet, kartet og spundet garn.

Pileflet blev også tilbudt, lige som plantefarvning, Kursus i Akrylmaling.

Vi begyndte også at være udstiller på, udstillinger, messer, Kulturnat, Torvedag, Høst dag på Mosbjerg museum, dyrskue, m.m. både lokalt og i hele Vendsyssel.

2018 kom de "Kreative" igang med alle deres kreative påhit, deckcupage, maling på glas, drivtømmer. ompolstring og meget mere.

2019 året startede med ca. 100 personer, der deltog i kurser og forskellige aktiviteter, om ugen. 

 



Uggerby Husflid
Præstevænget 1
Bjergby
9800 Hjørring

Skoleleder: Hanne Kristoffersen

Telefon: 30274637

Mail: uggerby@husflid.dk

CVR: 26470196

Bank: SparNord Reg. nr. 9067 Konto nr. 457 770 6692 .............................................................................................................. MobilePay: Skriv "box20469" Nørklepiger "box51430" Trædrejer


Medlem af Fora